Konvertering: Channel mixer
Channel mixer værktøjet er uden tvivl en af de stærkeste konverteringsmetoder til s/h, men det kan tage lidt tid at mestre, da der er mange parametre, der kræver justering samtidig. Værktøjet giver dig mulighed for at styre, hvor meget hver af de tre farvekanaler (Rød, Grøn og Blå) skal bidrager til den endelige fordeling af lysstyrken i de enkelte gråtoner.
Du finder channel mixer under “Image” => “Adjustments” => “Channel mixer”.
Du skal starte med at sætte flueben i den nederste venstre boks “Monochrome” for at ændre billedets farver til gråtoner.
Du kan få en fornemmelse af fordelingen af farverne ved først at stille alle 3 farvekanaler til værdien 100%.
Derefter indstilles den røde, grønne og blå skyder hver for sig, for at frembringe et billede efter din smag. For en endnu mere markant effekt, kan nogle farvekanaler endda indstilles til negative procenter.
Summen af de røde, grønne og blå procentsatser skal være lig med 100% for, at opretholde en nogenlunde jævn lysstyrke. Den generelle lysstyrke kan også modificeres ved hjælp af “Constant” som du finder i bunden af vinduet. Hvis formålet er at efterligne hvordan det menneskelige øje opfatte gråtonerne, så sæt: rød = 30%, grøn = 59% og blå = 11%.