Det nye GF80mm F1.7 bliver et af verdens mest lysstærke objektiver, med autofokus designet til et mellemformatsystem.
GF80mm F1.7 har en fast brændvidde på 80mm, (hvilket modsvarer 63mm i småbilledformat (Full Frame)) og med størst mulige blænde på hele F1.7. Objektivets blænde består af ni rundede lameller, som sammen med kameraets mellemformatsensor, giver rig mulighed for at skabe billeder med meget lille dybdeskarphed og en ekstrem flot baggunds-sløring (bokeh). Portrætfotografer der vælger at skyde med FUJIFILM GFX, har med GF80mm nu fået flere valgmuligheder. Hvis ønsket er en lidt mere snæver vinkel, kan vælge det allerede eksisterende FUJINON GF110mm F2 R Men, hvis man ønsker lidt bredere perspektiv med endnu bedre lysstyrke, så er det nye GF80mm F1.7, det sikre valg.
GF80mm F1.7 har et optisk design bestående af 12 linse-elementer i ni grupper, inklusive et asfærisk og to super ED-linseelementer, som kontrollerer asfærisk aberration og leverer en æstetisk og tiltalende bokeh. Det asfæriske element er lavet ud fra en meget avanceret støbeteknik, der giver ekstrem præcision for, at minimere forekomsten af såkaldt ”onion-ring effect” i de dele af billedet der ikke er i fokus. Objektivets fokusgruppe består af seks linseelementer, der drives af en kraftfuld direkte drevet motor (DC) som med et tilstrækkeligt stort vridningsmoment, vil leverer præcist og pålidelig autofokus, selv på største blændeåbning med ekstrem lille dybdeskarphed. Objektivet understøtter selvfølgelig GFX-kameraernes øje og ansigts-autofokussystem, som derved gør det endnu lettere at fokusere helt præcist på en valgt afstand.
GF80mm F1.7 er kompakt, den måler kun 99,2mm, og vejer 795 gram. Objektivet har en filterdiameter på 77mm hvor FUJIFILM PRF-77 passer til. Objektivet er designet til at kunne modstå selv de mest barske fotomiljøer, og er selvfølgelig vejrforseglet (ti steder) så den tåler støv, fugt, skidt samt lave temperaturer.